Hold dig på forkant med nye IT-projekter

Sådan holder du dig på forkant med nye IT-projekter og udnytter det momentum du har, når du er ved vejs ende i dit nuværende freelanceprojekt.

Hastighed er alfa og omega

De fleste virksomheder, som står og mangler IT-konsulenter, får dem typisk leveret i løbet af en uge, hvilket basalt set giver freelancere kortere tid til at reagere på jobopslag. Som konsulent er det derfor vigtigt at vide, at konsulentfirmaer og rekrutteringsfolk lukker ned for søgeprocessen, så snart de har de rette kandidater til stillingen. Dette er en proces der oftest tager et par dage, men sagtens kan tage helt ned til 24 timer alt afhængig af den interesse, der er for projektet samt kundernes krav.

Hastighed er med andre ord en væsentlig faktor, som er med til at afgøre, om man som freelancer får opgaven eller ej. Lad således vær med at vente for længe med at sende din ansøgning til drømmeprojektet – du risikerer at ansøge for sent! Få styr på dine ting og gør dem klar til, at du kan agere hurtigt, straks når det næste IT-projekt byder sig.

Spred budskabet

Når du er i slutningen af et projekt, så er det vigtigt at få kommunikeret, at du snart vil være åben for nye projekter. Ring til dit konsulenthus, vær proaktiv og lad det sprede sig i dit netværk, at du er på udkig efter et nyt projekt fra en bestemt dato.

Hold dig på forkant med efterspørgslen af kompetencer og find ud af om der er kurser eller certificeringer, der kan skærpe dine færdigheder yderligere, så du dermed kan stå ekstra stærkt i forhold til dit næste projekt.

Dette er den bedste tid til at finpudse din profil og gøre dig selv attraktiv. Husk, jo længere tid du bruger på at være mellem projekter, desto mindre forhandlingskraft har du i din næste forhandlingssituation.

Opdater din(e) profil(er)

Det kan virke en smule uoverkommeligt at skulle opdatere flere forskellige profiler på tværs af forskellige websteder. Derfor anbefaler vi, at man først fokuserer på de databaser, som styres af konsulenthusene. Dette skyldes simpelthen, at når virksomheder når en vis størrelse, så foregår indkøb af konsulenter ofte gennem disse, hvilket hovedsageligt gør dem til gatekeepers på langt de fleste freelanceprojekter. Har du registreret en profil hos et konsulenthus, bør du derfor starte med at opdatere den med din nye erfaring og viden. Teknologier ændrer sig konstant, hvilket påvirker efterspørgslen af kompetencer, sørg derfor altid for at nyerhvervet erfaring og kompetencer fremgår af din profil.

Hold din LinkedIn profil opdateret. Et af de bedste råd er at opdatere oversigtsafsnittet (summary) med information om, hvornår du bliver ledig igen for nye projekter. Rekrutteringsfolk søger aktivt på udvalgte ord som ”freelance”, ”ledig” og ”muligheder” for at finde kandidater.

Opdater din liste med kompetencer og gør dine nye erfaringer og viden synlig på din LinkedIn-side. Din nyerhvervede viden kan vise sig at være lige det, som bliver efterspurgt ude i en potentiel virksomhed. Med andre ord, hvis du vil øge dine chancer for at blive fundet, så skal du tænke som rekrutteringsfolkene derude og optimere din profil rundt om det.

Udnyt onlineværktøjer

Når man er bevidst om, at nogle projekter er væk på kun 24 timer, så kan man med fordel benytte forskellige onlineværktøjer til at optimere og effektivisere ens projektsøgninger. De fleste jobbanker og websider giver mulighed for at man kan tilmelde sig en nyhedsfunktion og få relevante jobs tilsendt på e-mail.

Vi tilbyder både en jobagent via vores konsulent-webside, men derudover også en gratis App, som bl.a. sørger for at man bliver holdt ajour med de nyeste jobs, så snart de bliver oprettet. Man bestemmer helt selv, og man kan derfor også vælge, i hvilke tidsrum man ønsker at modtage opdateringer. Når drømmeprojektet er der, kan man ligeledes ansøge det direkte i appen, hvorefter den automatisk vil hente din profil og CV fra vores database.

Læs mere om App: https://www.konsulenter.dk/consultant-app/

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.