Statistikker og trends: Hvad er de mest efterspurgte roller og kompetencer?

I ProData Consult får vi hver dag adskillige nye forespørgsler fra vores kunder. Og imens der konstant opstår nye buzzwords og tendenser, der præger dagsordenen i IT-branchen, hvad er det så reelt for nogle roller og kompetencer, der er mest eftertragtede hos vores kunder i dag? Vi er dykket lidt ned i statistikken.


Næsten lige dele af forretning og IT

I ProData Consult udgør de tekniske og udviklingsmæssige forespørgsler næsten halvdelen af samtlige kundeforespørgsler. Derudover er mere end hver tiende forespørgsel inden for infrastruktur. De tunge tekniske IT-kompetencer fylder derfor mest i de forespørgsler, vi modtager fra vores kunder, hvilket historisk set ikke er noget nyt. Samtidig kan vi også konstatere, at vores kunder i højere grad end tidligere er begyndt at efterspørge forretningsmæssige kompetencer hos os. Dette afslører sig ved, at næsten 40% af alle forespørgsler placerer sig i kategorien forretning.

Inden for de tekniske kompetencer er det især udviklings- og programmeringskompetencer, der er stor efterspørgsel efter. Mere end 41% af samtlige forespørgsler indeholder krav til tekniske udviklingskompetencer.

Inden for alle forretningsforespørgsler er det især program- og projektledelse samt test og test management, der er de tunge poster med henholdsvis 46% og 29%.

Tekniske kompetencer

Seneste tal fra det såkaldte TIOBE index[1] afslører, at Java stadig er det mest populære programmeringssprog blandt udviklere. Det er derfor heller ikke overraskende, at Java også er den tekniske kompetence, vores kunder efterspørger mest. I 36,5% af alle tekniske forespørgsler har vores kunder søgt efter Java-kompetencer.

I modsætning til TIOBE indexet, hvor Javascript indtager en 7. plads, er JavaScript den næstmest efterspurgte tekniske kompetence hos vores kunder – hvilket inkluderer AngularJS, jQuery, Node.js. Virksomhederne har fuld fokus på, at websites er optimeret til mobile enheder, at de er responsive og interaktive, hvorfor JavaScript er en eftertragtet kompetence.

Herudover er det tekniske kompetencer indenfor .Net, C# og HTML5, vi oplever en stor efterspørgsel efter.

Populære platforme og databaser

Hvis man dykker ned i, hvilke platforme som konsulenterne skal være bekendt med og have erfaring med for at opfylde kravene til efterspørgslerne, er det især .Net, Java/j2EE og Linux, der springer i øjnene. Disse platforme er de mest almindelige gengangere i vores kunders forespørgsler. Samtidig fylder behovet for ekspertise inden for Android og iOS også en stor andel i kundernes forespørgsler.

Inden for databaser er det især viden og erfaring med Oracle, SQL server, My SQL og DB2, der er populær.

Best Practice metoder i høj kurs

Ikke overraskende er det stadig Prince2, agile/SCRUM og IPMA, der er de mest efterspurgte metoder i program- og projektledernes værktøjskasse. Samtidig er det ligeledes agile/SCRUM og ISTQB/ISEB, der dominerer i forespørgslerne hos test og test managerne. På den agile side er det især SAFe (Scaled Agile Framework), der er på vej frem.

Samtlige statistikker er baseret på mere end 2000 forespørgsler fordelt i Danmark, Polen, Sverige, Norge, Tyskland og Holland.

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.