Velkommen til et totalt nørdet KonsulentNyt, der udelukkende og kun omhandler frontend.

Så er der dømt Fronteeeeeend

Velkommen til et totalt nørdet KonsulentNyt, der udelukkende og kun omhandler frontend, frontend og frontend. To af de tungeste konsulenter, der er tilknyttet ProData Consult, står bag ColdFront-konferencen, den vigtigste frontend-konference, der afholdes i landet.

Vi har lagt os i slipstrømmen af konferencen og bringer reportager fra eventen og interviews med nogle af de absolut tungeste og mest innovative frontend-udviklere i Europa.

Du finder ikke mange teknologiområder lige nu, der er mere relevante at nørde med, end frontend-teknologier, UI og UX. De fylder mere og mere – og bliver vigtigere og vigtigere. Logik flyttes i stigende grad til fronten, som bliver mere og mere kodetung.

Da jeg startede i branchen for snart 15 år siden, var frontend noget man lavede med venstre hånd, og Javascript noget man kun brugte tid på, hvis det absolut ikke kunne være anderledes.

UI/UX var noget, man overlod til reklamebureauer. Fronten var helt klart lavstatus og ”rigtige” udviklere fokuserede på backend.

Med ZYB (senere Vodafone), Saxo Bank og et kæmpestort og ambitiøst frontend-projekt i Berlin for hedengangne Nokia blev vi her i ProData Consult kastet ud i nogle af de første store og ambitiøse frontend-projekter tilbage i 2007-2008. En spændende og fascinerende verden, med de vildeste projekter, som vi har elsket lige siden.

I dag er frontend et selvstændigt kompetenceområde, UI og UX noget som alle må tage stilling til og frontend er der, hvor nogle af de største landvindinger og teknologi-gennembrud sker.

Selvom denne udgave af KonsulentNyt som sagt er meget frontend-nørdet, håber jeg, at du kan bruge den til noget – lige meget om du er frontender, backender, tester, projektleder eller noget helt femte.

Og lige en bemærkning om IT-konsulentmarkedet generelt her på falderebet: Markedet er positivt, og det er højsæson for konsulentsalg lige nu. Hvis du har brug for en opgave, så opdater dit CV på konsulenter.dk og lad ressource-afdelingen vide, at du er parat.

God læsning.

Søren Rode
CEO

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.