#15900
|
2020-02-21
København, Denmark
Senior BI Udvikler – offentlig sektor
Konsulenten skal under projektet samarbejde med bl.a. kundens interne BI-udvikler, ETL-udvikler og RPA-udvikler. BI-konsulentens primære opgave bliver udarbejdelse af Business Objects standarddokumenter målrettet offentlige enheder. Standarddokumenterne skal udarbejdes ud fra en fastlagt standard og en allerede eksisterende skabelon. Til opgaven hører udarbejdelse af omsætning for Forretningens krav til løsninger, som kan indarbejdes inden for den fastlagte skabelon. Herunder vejledning i kravspecificering og prioritering af ønsker, samt undervisning/instruktion af brugere. Opgaven fordrer et godt blik for koordination af løsningerne på tværs af enhederne, med henblik på at sikre ensartethed og optimal drift af løsningerne ved idriftsættelse.
Der ønskes en Seniorkonsulent med mindst 5 års dokumenteret erfaring med SAP Business Objects Web Intelligence til at gennemføre opgaven. Der findes allerede eksisterende løsninger, som dog i dag kun understøtter en enkelt enhed. Løsningerne skal videreudvikles således at de virker for de resterende enheder.
Tidsforbruget er estimeret til 250 timer. Opgaven er sat til afslutning den 30. juni 2020 udfra at der evt. kan være tilpasninger mv. hvortil der vil være behov for bistand fra konsulenten.
Start: 2. marts 2020
Varighed: 30. juni 2020
Arbejdssted: København
Krav: Min. fem års professionel IT-erhvervserfaring.
Job type: Freelance