Der skal på daglig vis koordineres, justeres og ændres planer for de interne teknikere, der sidder hos kunden. Konsulenten har ansvaret for at disponere ressourcer, kvalificere opgaverne og nedbryde dem. En gate keeper-rolle.
Du vil indgå i en projektdreven kultur, hvor vi har travlt med at overflytte nye kunder til vores fælles drifts- og servicecenter. Netværksomlægningen er en central del af disse projekter, og konsulenten vil derfor blive konfronteret med, at skulle forstå de dybere detaljer både i kundernes nuværende og kommende netværksdesign.
Konsulenten vil blive en del af gruppen for Netværk og Sikkerhed, hvor der bl.a. skal arbejdes med følgende opgaver:
- Dyb faglig sparring med kollegaerne omkring tekniske løsningsdesigns og implementering af disse.
- Være garant for kvalitet og compliance, og sikre at løsninger passer ind i kundens målarkitektur.
- Sikre eksekvering på gruppens prioriterede opgaver, så aftalte leverancer nås.
- Koordinere og fordele opgaver blandt gruppens specialister.
- Planlægge og gennemføre de tekniske omlægninger hos kunderne i tæt samarbejde med projektlederne.
Kompetencekrav:
- Stillingen stiller krav om en god teknisk forståelse for netværksinfrastruktur og sikkerhedsløsninger.
- Kunden anvender overvejende Cisco teknologier, men også andre producenters teknologier kan påtræffes
- Konsulenten skal evne at sætte sig ind i, hvordan netværksinfrastrukturen er sat op hos en kunde.
- Efterfølgende skal konsulenten kunne udarbejde et design for, hvordan løsningen skal se ud fremover, og en implementeringsplan for overgangen til den nye løsning skal lægges.
- Endelig skal konsulenten kunne koordinere gennemførsel af implementeringsplanen.
- Derudover er erfaring med at arbejde med ITIL og ISO 20.000/27.001 som rammeværktøjer en yderligere fordel.
Start: 1. marts eller før
Varighed: Tre måneder og option på resten af året
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Krav: Min. fem års professionel IT-erhvervserfaring.
Job type: Freelance