#4183 | 2014-11-25 København, Denmark

Teknisk Projektleder - Sharepoint udviklingsprojekt

Vores kunde gennemfører i øjeblikket en relancering af sit globale ekstranet til samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. Relanceringen er et omfattende projekt med betydning for mange af virksomhedens forretningsenheder, både i Danmark og globalt.

Fra januar 2015 overgår projektet fra analyse- og designfasen til udviklingsfasen.

Til udviklingsfasen, der forventes at vare frem til september 2015, er der behov for en hands-on projektlederprofil med stor erfaring i operationel ledelse af udviklingsprojekter på SharePoint-platformen, samt godt tekniske kendskab til SharePoint og generelt.

Profilen vil styre både projekt, opgaver og udviklingsteam, og vil indgå meget aktivt i den daglige sparring med udviklere og arkitekter, samt dialogen med forretningen om implementering af krav.

Opgaver:

  • Nedbrydning af a koncept/specifikation og overordnet projektplan i work packages til arkitekter og udviklere i Danmark, Indien og Tyskland
  • Daglig opfølgning på opgavefremdrift
  • Sikre kvalitet via egen gennemførsel af bruger/funktionel test
  • Tæt sparring med og stor synlighed i udviklingsteamet
  • Skabe overblik og styring over alle opgaver i projektet - overordnet og på delspor (udvikling, infrastruktur, change management og datamigrering)
  • Holde styr på budget, tidsplaner, scope og risici
  • Fremskaffe nødvendig data, og sikre at beslutninger fra forretningen kommer ind i projektet til tiden igennem dialog og opfølgning
  • Løbende kommunikation til og med forretningens aktive deltager i projektet
  • Tæt dialog med projektejer med henblik på at skabe tryghed omkring fremdrift og risici
  • Præsentere og gøre mock-ups og proofs of concept tilgængelige for forretningens interessenter, indsamle testfeedback, prioritere issues og ændringsønsker og planlægge implementering, opdatere kravspecifikation og formidle justeringer udviklingsteamet

Ønsket profil:

Konsulenten er en god kommunikator, der formulerer klare forventninger til udviklere og forretningen, og løbende følger op på, at opgaverne bliver løst. Det er også vigtigt, at projektlederen er vant til at lede og fordele arbejdet til et meget distribueret team, og kommunikerer klart og ofte både til teamet, til projektejer og ikke mindst til de aktive interessenter fra forretningen.

  • 6-8 års erfaring med planlægning og operationel ledelse af store IT udviklingsprojekter
  • Stor erfaring med styring af agil udvikling og mange parallelle spor i projektet, både teknisk og på forretningens side
  • +5 års erfaring med ledelse af SharePoint udviklingsprojekter - SharePoint 2013-erfaring er en meget stor fordel
  • Teknisk SharePoint baggrund/erfaring, så du kan indgå i en kvalificeret sparring om opgaverne med vores dygtige udviklere
  • Detaljeorienteret og struktureret personlighed, der holder næsen i sporet og ikke lader sig frustrere af at tingene ændrer sig i en stor organisation, og projektdeltagerne har egne
meninger
  • Håndtere meget selvkørende tekniske specialister
  • Styring og samarbejde med ekstern leverandør
  • +4 års konsulenterfaring i større, internationale virksomheder
  • Perfekt engelsk og dansk i skrift og tale, tysk er en klar fordel


Start: Januar 2015
Varighed: 9 måneder
Arbejdssted: København
Krav: Min. fem års professionel IT-erhvervserfaring.

Opgaven er lukket

Vi beklager, men vi søger ikke længere konsulenter til dette project.

Klik på "Freelance job" for at se listen over aktuelle opgaver og job.

Hvis du er kunde og leder efter en lignende profil, kan du benytte "Få CV på IT-konsulent" formularen på vores andet website.