#3458 | 2014-02-18 København, Denmark

C# udvikling af MS Outlook plugin

Kunden har indtil for nyligt anvendt et plugin til Outlook, der er skrevet i Visual Basic, til at journalisere indkommende e-mails. Dette plugin er ophørt med at fungere – formentlig pga en opdatering af Windows XP. Kunden ønsker ikke at forsøge at løse dette, da det vides, at pluginet under alle omstændiger vil ophøre med at fungere, når nye Windows7 computere rulles ud i foråret 2014.

Opgaven består i at udvikle et nyt plugin i C# med samme overordnede funktionalitet.

Det forudses, at den forretningsmæssige anvendelse med fordel kan justeres. Både af hensyn til den tekniske implementering og til de understøttede arbejdsprocesser.

Første fase i projektet er således, at konsulenten skal gennemgå den eksisterende applikation og dens forretningsmæssige anvendelse og i samarbejde med projektleder skrive en specifikation, der addresserer såvel den tekniske implementering som den forretningsmæssige anvendelse. I denne fase foretages også et detailleret estimat af opgavens omfang.

Applikationen er et plugin til Microsoft Outlook og den væsentligste integration vil være til Microsoft Exchange Server.

Konsulenten vil have ansvaret for at udvikle applikationen, dokumentation (herunder installationsvejledning og support dokumentation) og foretage en grundlæggende test af funktionalitet.

Kompetencekrav:

Udvikling i C#

Udvikling af plugins til MS Outlook

Analytiske færdigheder til at forstå den eksisterende applikations integration med sagsbehandlingssystemer, såvel som de forretningsmæssige processer

Start: Snarest (senest 1. marts)
Varighed: 1 måned (125-300 timer)
Arbejdssted: København
Krav: Min. fem års professionel IT-erhvervserfaring.

Opgaven er lukket

Vi beklager, men vi søger ikke længere konsulenter til dette project.

Klik på "Freelance job" for at se listen over aktuelle opgaver og job.

Hvis du er kunde og leder efter en lignende profil, kan du benytte "Få CV på IT-konsulent" formularen på vores andet website.