#2893 | 2013-06-10 Hvidovre, Denmark

Researcher/Scout søges til fastansættelse, internt i ProData Consult A/S

Danmarks dygtigste IT-konsulenthus udvider sit dedikerede Ressource Team.

Som Researcher/Scout i ProData, vil din primære opgave være at pleje og optimere kontakten til de konsulenter, vi har i vores netværk, samt tiltrække og rekruttere nye og professionelle IT-konsulenter udenfor ProDatas eksisterende netværk og database.

ProData arbejder kun med de bedste IT-konsulenter på markedet, primært til de helt store danske virksomheder. Det stiller høje krav til din kontinuerlige effektive udvælgelsesproces, i søgen på det helt rigtige match til ProDatas kunde.
Det er derfor vigtigt, at du er skarp til at kommunikere, både med account manageren, men også med de mange konsulenter, som kan have de helt rigtige IT-kompetencer.

Arbejdsrollens indhold:
  • Opdatere, vedligeholde, pleje samt foretage søgning i den eksisterende base af konsulenter.
  • Prækvalificere kandidater til konkrete IT opgaver og projekter.
  • Opsøgende rekruttering (Scouting/headhunting) af nye it-konsulenter til aktuelle opgaver på sociale medier og netværk, samt kortlægge markedet for it-konsulenter.
  • Vurdere indkomne CV'er og uopfordrede ansøgninger i forhold til ProData's standarder, markedsefterspørgslen og i henhold til konkrete projekter.
  • Arbejde tæt sammen med ProDatas account Managers med henblik på at sikre, at ProData altid kan levere de dygtigste konsulenter til sine kunder.
  • Arbejde med internationale opgaver.
  • Tage del i netværks – og forum-aftens-arrangementer med henblik på konsulent – og kunde-pleje.

Vi forestiller os at du:
  • er udadvendt og har et højt aktivitetsniveau.
  • er menneskekender og god til at vurdere personlige egenskaber.
  • har analytiske evner og kan matche kandidatens evner til ProDatas krav og behov.
  • er god til at etablere og vedligeholde relationer.
  • er positiv, vedholdende og initiativrig.
  • har erfaring med og er god til at arbejde selvstændigt og selvmotiverende, såvel som at deltage i tæt team-arbejde, og evner at bidrage til en god team-ånd.
  • har gode danskkundskaber i både skrift og tale. Og mestrer engelsk på højt niveau.
  • har styr på Microsofts Office pakke.

Det er et ekstra plus, hvis du:
  • har erfaring med CRM- og CV-systemer.
  • har erfaring med rekruttering og/eller ”searching” inden for IT.
  • har indsigt i fagkundskaber og begreber inden for it-drift- og udvikling.

ProData Consult tilbyder:
  • Et job med en udstrakt grad af frihed under ansvar, hvor tonen er uformel og samarbejdsformen præget af fleksibilitet, tillid og hjælpsomhed.
  • Et job, hvor du får rig lejlighed til at arbejde både selvstændigt, såvel som i team, med videndeling og sparring med gode og engagerede kollegaer, indenfor salg af IT-konsulenter.
  • En dynamisk virksomhed, hvor du som medarbejder har stor mulighed for at påvirke udviklingen.
  • Et job hvor du vil komme til at arbejde med de bedste it-konsulenter i Danmark og internationalt.

Evt. spørgsmål rettes til ProDatas HR & Rekrutteringskonsulent, Henrijette Lindholm, på hl@prodata.dk

Ansøgningsfrist pr. 25.6.2013.
Ansøgningen sendes til jobs@prodata.dk

Indkaldelse til samtaler i uge 26, til udførelse henover 27.
Stillingens opstart; senest 1.9.2013.
Arbejdssted; Stamholmen, Hvidovre, ProData Consults hovedkontor.

Start: senest 1/9 2013
Varighed: Fastansættelse
Arbejdssted: Hvidovre
Krav: Min. fem års professionel IT-erhvervserfaring.

Opgaven er lukket

Vi beklager, men vi søger ikke længere konsulenter til dette project.

Klik på "Freelance job" for at se listen over aktuelle opgaver og job.

Hvis du er kunde og leder efter en lignende profil, kan du benytte "Få CV på IT-konsulent" formularen på vores andet website.